Psykologiske råd i kriseledelse

Af Louise Dinesen, Ann-Christina Matzen & Michala Schnoor

Læs hele artiklen HER

Lige nu står ledere overfor en usædvanlig og svær situation, hvor topstyring og inddragelse af ansatte skal balanceres. Medarbejderens viden, ideer, opbakning og erfaringer er i øjeblikket altafgørende, hvis organisationer skal lykkedes med at komme sikkert ud af krisen. Coronakrisen er netop karakteriseret ved at være grænseløs, kaotisk og sammensat i sit målbillede. Der er tale om et vildt problem, som kalder på innovative løsninger. Forskellige bud på løsninger skal sammensættes og sammentænkes, for bedst muligt at klare sig igennem krisen.

Overfor behovet for inddragelse af ansatte under krisen, befinder sig også et behov for kriseledelse og akut styring. Ledelsen må træffe hurtige beslutninger, kommunikere effektivt og agere rettidigt og i samme retning. Der er med andre ord ikke tid til, at alle ansatte skal høres og inddrages. Kriseledelse kalder her på en tydelig styring, hvor alle får klare, enkelte meldinger om, hvem som gør hvad og hvornår.

Hvordan løser man som leder den modstridende opgave, der møder os lige nu? At vi på den ene side skal inddrage medarbejdere, og at vi på den anden side skal kriselede og topstyre?

Previous
Previous

Berlingske: Boganmeldelse - Fatale forandringer

Next
Next

Børsen: 8 sætninger dine ansatte ikke gider at høre